Skoletjeneste
Lokale medlemsvirksomheder i Region Midt/Nords område bidrager gerne til trafikundervisning på lokale skoler
Målet er at lære børnene i de mindste klasser, hvordan de omgås store lastbiler.
Mange DTL-medlemmer besøger lokale skoler, og vognmænd og chauffører har efterspurgt målrettet undervisningsmateriale. Det er nu tilgængeligt til skolebørnene i 2.-4 klasse, udviklet på baggrund af erfaringerne fra de seneste fem års kampagner. Pakken består af en transportkasse, et trykt vejkryds, en modellastbil og et barn på cykel samt en lærervejledning for undervisningen i klasseværelset og omkring lastbilen i skolegården
Programmet kan gennemføres på ca. en klassetime. Undervisningen planlægges i et samarbejde mellem vognmanden og skolen/ klasselæreren.
DTLs medlemmer kan låne undervisningspakken på regionskontoret mod et mindre depositum. Regionskontoret hjælper med aftaler med en lokal vognmand, hvis ikke skolen selv kender en.
Sidst opdateret: 29. marts 2010 kl. 11:16